Drachmanns Venner |
![]() |
Forside | Om os | Vi tilbyder | Koncerter | Brochure |
Drachmanns Venner | CD / bog | Lyt til os | Følg os på Facebook | Kontakt |
Holger Drachman |
Under navnet "Drachmanns Venner" holder vi musikalske foredrag om den
spændende og kontroversielle digter, maler, boheme, levemand og
nationalskjald Holger
Drachmann.
Holger Drachmann er måske mest kendt for sin tilknytning til Skagen.
Det er jo en kendsgerning, at han de sidste år af sin levetid havde et hus i
Skagen, som han kaldte Pax. Huset er i dag museum og mindestue.
Desuden ligger han begravet i klitterne ved Skagen og han var drivkraften bag
dannelsen af kunstnerkolonien i Skagen.
Mindre kendt er det imidlertid, at Drachmann i perioder af sit liv opsøgte andre
steder i Danmark - og satte sit præg på dem.
Således f.eks. Nordsjælland, Bornholm, Fanø, Samsø og ikke mindst Kolding.
I Kolding hyggede han sig på den daværende skovpavillon i Marielund sammen med sin gode ven,
kroværten Jens Christian Bølling.
Her manglede der hverken punch eller
bourgogne.
Drachmann skrev i maj måned 1895 et hyldestdigt til Marielund og kroværten Bølling.
Originalen opbevares på Koldinghus, og Peter Lorenzen har sat melodi til
Drachmanns digt.
Du kan høre et brudstykke på denne video, som i øvrigt ligger på vores Facebook-side.
Endvidere havde Drachmann nogle festlige besøg hos baron Carl Georg Flemming
Lerche på Phønixborg i Øster Starup, hvor ind imellem også komponisten Charles
Kjerulf var gæst.
De tre kunne slå nogle gevaldige huller i luften, og her manglede der bestemt heller
ikke noget til halsen.
Alt dette (og mere til) kan du høre om på vore musikalske foredrag.
Læs mere om vore musikalske foredrag om Holger Drachmann under "Vi tilbyder".